Vedtægter for Thorning Idrætsforening

 

1. Navn og Hjemsted

Foreningens navn er Thorning Idrætsforening (TIF). Hjemsted er Silkeborg Kommune.
 

2. Formål

Foreningens formål er
- Som organisation, i et respektfyldt og konstruktivt samarbejde med enkeltpersoner og relevante private og offentlige aktører, at tilbyde medlemmer af alle aldersgrupper muligheder for at dyrke idræts-og fritidsaktiviteter.
- At skabe et udfordrende og inspirerende miljø for den frivillige indsats.
 

3. Organisation

- Foreningen er organiseret i en bestyrelse og et antal udvalg repræsenterende de respektive aktiviteter.
- Hvert udvalg udpeger egen ledelse, der i rammen af Foreningens vedtægter, forestår planlægning og gennemførelse af udvalgets aktiviteter.
- Udvalgene udarbejder forslag til egne årlige budgetter, der skal godkendes af foreningens bestyrelse.
- Hvert udvalg udpeger et medlem til foreningens bestyrelse.
 

4. Tilhørsforhold

- Foreningens og udvalgene kan være medlem af relevante organisationer med de forpligtigelser disses love og bestemmelser medfører.
 

5. Medlemmer

- Som aktiv eller passivt medlem kan optages alle der vil og kan indordne sig under foreningens formål.
- Et medlem kan ekskluderes, såfremt man ikke lever op til foreningens formål og værdier. Eksklusion af et medlem skal indstilles til og godkendes    af bestyrelsen.
 

6. Kontingent

- Foreningens kontingenter fastsættes af de respektive udvalg.
 

7. Bestyrelse

- Foreningen ledes af bestyrelsen bestående af formand, næstformand, kasserer, sekretær og et medlem fra hvert udvalg.
- Formand og kasserer vælges af Foreningens generalforsamling for en toårig periode.
- Udvalgsmedlemmerne udpeges af de respektive udvalg for en toårig periode.
- Valgbart til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 18 år samt forældre til børn, der er medlemmer.
- Der afholdes bestyrelsesmøder efter behov, dog mindst et møde i kvartalet.
- På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, konstitueres bestyrelsen med fordeling af de relevante opgaver, herunder valg af    næstformand og sekretær.
- Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, der udgør rammerne for Foreningens overordnede daglige ledelse og administration
- Bestyrelsesmøder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden
- Bestyrelsen af beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede. Beslutninger træffes med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed udgør    formandens stemme udslaget.
 

8. Generalforsamling

- Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
- Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år i februar med følgende dagsorden.
   1. Valg af dirigent og stemmetællere
   2. Beretninger
   3. regnskab
   4. indkomne forslag
   5. Valg af formand, kasserer og to revisorer
   6. Eventuelt
- Indkalde til generalforsamling annonceres med 10 dages varsel i den lokale presse.
- Forslag til behandling på generalforsamlingen skal skriftligt indgives til formanden senest 5 dage før generalforsamlingen.
- Ekstraordinær generalforsamling kan besluttes af bestyrelsen eller hvis mindst 1/3 af foreningens stemmeberettige medlemmer skriftligt kræver    dette.
   Medlemmer, der er fyldt 18 år samt forældre til børn der er medlemmer, har stemmeret.
 

9. Regnskab

- Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
 

10. Vedtægtsændringer

- Ændringer af foreningens vedtægter skal godkendes af generalforsamlingen med et stemmeflertal på mindst 2/3 af de stemmeberettigede.
 

11. Foreningens opløsning

- Foreningens opløsning kræver godkendelse af to på hinanden følgende generalforsamling med et stemmeflertal på mindst 2/3 af de    stemmeberettigede.
- Foreningens evt. formue anvendes efter generalforsamlingens beslutninger i overensstemmelse med foreningens formål.
 
rev. 22.01. 2019
 

Nyheder

Events

Facebook

Sponsorer