Ønsker du at ændre i dine personfølsomme oplysninger i conventus? Læs nederst på siden.
Generelle oplysninger:
Organisationens juridiske navn: Thorning Idrætsforening
Selskabsform: Forening
CVR-nummer: 29 29 12 41
Officiel e-mail adresse: tifkasse@hotmail.com
Officiel web-adresse: www.thorningif.dk
Priser
Alle priser nævnt på dette websted er inkl 25% moms.
Når du via dit betalingskort køber et af følgende produkter:
Tilmelding til kontingent og Arrangementer, sker det som en forudbetaling for den periode der er angivet ved købet.
Der kan opkræves et gebyr i forbindelse med din betaling. Gebyret vil altid være angivet tydeligt alle steder hvor en transaktion kan foretages samt fremgå tydeligt af alle priser nævnt på dette websted og på alle kvitteringer fremsendt.
Der tilbydes ikke refundering af penge for dine køb når ydelsen er taget i anvendelse. Via dit login kan du til enhver tid se dine køb. Fejlkøb refunderes naturligvis eller købet placeres korrekt.
Betaling
På dette websted kan der betales med følgende betalingsmidler:
Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron, eDankort, Mastercard, Mastercard Debit, MobilePay
Betaling sker forud.
Vi benytter quickpay.dk som betalingsgateway læs mere på deres side om sikkerheden ved online betaling.
Abonnementsvilkår
Såfremt at købet er et kontinuerligt abonnement er følgende vilkår gældende.
Det er en forudsætning for køb af ydelser via dette websted, at du tilmelder dig betaling via Dankort eller andet betalingskort, som er godkendt af Nets/Teller A/S og evt andre betalingsindløsere.
I forbindelse med din første betaling godkender du, at dette websted fremover må trække pengene på din konto via dit betalingskort indtil du enten ændrer dit medlemskab eller afmelder købet.
Købet af medlemskabet købes gennem Conventus men kan og vil blive leveret af os, beløbet trækkes automatisk via dit betalingskort.
Du vil senest 10 dage inden hver betaling modtage en email/sms, som fortæller dig hvor meget, du skal betale.
Conventus benytter Quickpay, som er godkendt til betalingsløsning.
Ved automatisk trækning på betalingskort gemmes dine kortinformationer ikke hos Conventus eller dette websted, men hos Quickpay i krypteret og sikker form, se venligst mere herom på quickpay.dk.
Kvittering for betaling sendes via email. Når du tilmelder dig accepterer du hernævnte vilkår og salgsbetingelser. Dit abonnement kan du til enhver tid stoppe ved at kontakte dette websted.
Inden betalingskortets udløbsdato eller ved ændringer i kortdata fremsender vi påmindelse pr. mail herom og du opfordres til at logge ind på din profil og opdatere dine betalingskort ved at logge ind på din profil, klik på “Dine tilmeldinger” og herefter på “Ret Dankort info”, slut af med “opdater dine oplysninger”. BEMÆRK. Linket til at rette betalingskort information kommer først frem, når du har modtaget dit nye betalingskort.
Ved spærring af dit betalingskort er du selv ansvarlig for at foretage en ny tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres ved at følge samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor.
Ej abonnement
Betales dette websteds ydelser ikke under abonnement fremsendes der email med link til betaling for den pågældende ydelse.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret for køb foretaget på dette websted. Har du købt en vare, løber fortrydelsesretten fra leveringstidspunktet. Har du købt en ydelse, f.eks. et abonnement, løber fortrydelsesretten fra bestillingstidspunktet og bortfalder når du deltager første gang.
Ønsker du at benytte dig af fortrydelsesretten for en ydelse, f.eks. et abonnement, skal du rette henvendelse til os, inden udløbet af fortrydelsesretten.
Ønsker du at benytte dig af fortrydelsesretten for en vare, skal varen returneres til os, inden udløbet af fortrydelsesfristen.
Personoplysninger
Når brugeren klikker rundt på dette websted, indsamles statistiske data. Disse data er helt anonyme, hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger, der kan identificere brugeren, selv om denne måtte være logget ind. Følsomme data, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering (“Secure Socket Layer”). De servere, der opbevarer data om vores brugere, er placeret sikkert bag en firewall. Oplysninger opbevares krypteret på serveren. De oplysninger, du giver, behandles i fuld fortrolighed og bliver udelukkende brugt i forbindelse med fakturering af indkøb på dette websted, eller deres leverandører samt udsendelse af nyhedsbreve, som brugeren har tilmeldt sig. Som registreret bruger hos dette websted har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. Personoplysningerne opbevares i 5 år efter sidste transaktion med kunden. Ingen registrerede personoplysninger videregives til tredjemand i nogen form på noget tidspunkt, medmindre det sker efter krav i lovgivning eller i øvrigt kræves af offentlige myndigheder.
Brugernavn og adgangskode
Kunder, der ønsker at tilmelde sig hold eller andre ydelser på dette websted, tildeles et brugernavn og en adgangskode. Det er kundens ansvar at opbevare disse informationer betryggende og ikke videregive disse til andre.
Nyhedsbreve
Nyhedsbreve udsendes via e-mail til den e-mailadresse du har oplyst. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbreve igen ved at slette din profil eller framelde nyhedsbreve enten via link i mailen eller på din profil.
Cookies
I forbindelse med login installeres en midlertidig cookie på den computer der benyttes.
I Internet Explorer (version 5.x) kan pågældende cookies om ønsket slettes under menuen “Funktioner” – “Internetindstillinger” – “Slet cookies”.
Tekniske krav til brugerens computerudstyr:
Det forsøges at optimere teknikken på websitet, således at det fungerer i alle de mest udbredte browsere (Internet Explorer, Netscape, Mozilla, Opera, Chrome) og operativsystemer (Windows, Mac OS, Linux).
ÆNDRING AF PRISER OG HANDELSBETINGELSER
De til enhver tid gældende priser og handelsbetingelser fremgår af dette websted.
Forbehold
Dette websted tager forbehold for taste og prisfejl.
Dette websted er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder som er udenfor vores kontrol.
ANSVARSFRASKRIVELSE
Dette websted og dets leverandører kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for anvendelsen af dette websted, herunder garanterer man ikke og indestår i intet tilfælde for,- at et hold ikke opfylder brugerens forventninger og behov.- at dette websted og de herpå tilgængeliggjorte annoncer af enhver art er fejlfrie, tilgængelige, rigtige, nøjagtige, pålidelige, opdaterede, sikre, leveres rettidigt eller kan anvendes til det angivne formål. Dette websted og dets indholdsleverandører er således ikke erstatningsansvarlig for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som kunden, kundens aftagere/klienter/kunder eller tredjemand lider på grund af fejl ved en annoncetekst eller foto. Brugere, som ikke kan acceptere det anførte, bedes ophøre med enhver anvendelse af dette websteds ydelser samt forlade hjemmesiden. Ethvert link til tredjemands hjemmeside er uden ansvar. Dette websted påtager sig intet ansvar for eventuelle skader hos brugeren som følge af brug af vores ydelser på dette websted eller vore leverandørers.
KLAGER OG REKLAMATIONER
Hvis du ønsker at reklamere kan du henvende dig via kontakt på dette websted.
VEDTÆGTERNE ER BESLUTTET PÅ FORENINGENS GENERALFORSAMLING 28. FEBRUAR 2023
1. NAVN OG HJEMSTED
Foreningens navn er Thorning Idrætsforening (TIF). Hjemsted er Silkeborg Kommune.
2. FORMÅL
Foreningens formål er
3. ORGANISATION
Foreningen er organiseret i en bestyrelse og et antal aktivitetsudvalg.
4. TILHØRSFORHOLD
Foreningen og aktivitetsudvalgene kan være medlem af relevante organisationer (DBU, DHF, DGI m. fl.) med de forpligtigelser disses love og bestemmelser medfører.
5. MEDLEMMER
Et medlem kan ekskluderes, såfremt man ikke lever op til foreningens formål og såfremt man ikke betaler den fastsatte kontingent.
Eksklusion af et medlem skal indstilles til og godkendes af bestyrelsen.
6. KONTINGENT
Forslag til kontingenter fremsættes af de respektive udvalg.
7. BESTYRELSE
Foreningen ledes af bestyrelsen bestående af formand, næstformand, kasserer, sekretær og et medlem fra hvert aktivitetsudvalg.
Formand og kasserer vælges af Foreningens generalforsamling for en toårig periode.
Udvalgsmedlemmerne udpeges af de respektive udvalg for en toårig periode.
Valgbart til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 18 år samt forældre til børn, der er medlemmer.
Der afholdes bestyrelsesmøder efter behov, dog mindst et møde i kvartalet.
På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, konstitueres bestyrelsen med fordeling af de relevante opgaver, herunder valg af næstformand og sekretær. Formand, næstformand og kasserer skal som minimum besiddes af tre forskellige personer.
Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden. Herunder et timefordelingsskema for inde- og udesport, der udgør rammerne for foreningens overordnede daglige ledelse og administration, så både hallen, skolen og foreningen samt øvrige foreninger der benytter hallen derved tilgodeses bedst.
Bestyrelsesmøder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden.
Bestyrelsen af beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede. Beslutninger træffes med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed udgør formandens stemme udslaget.
8. TEGNINGER OG HÆFTELSE
Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom o.I. tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtigelser, der påhviler foreningen.
9. GENERALFORSAMLING
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år i februar med følgende dagsorden;
Indkaldelse til generalforsamling annonceres med 10 dages varsel i den lokale presse.
Forslag til behandling på generalforsamlingen skal skriftligt indgives til formanden senest 5 dage før generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling kan besluttes af bestyrelsen eller hvis mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt kræver dette.
Medlemmer, der er fyldt 18 år samt forældre til børn der er medlemmer, har stemmeret.
10. REGNSKAB
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
11. VEDTÆGTSÆNDRINGER
Ændringer af foreningens vedtægter skal godkendes af generalforsamlingen med et stemmeflertal på mindst 2/3 af de stemmeberettigede.
12. FORENINGENS OPLØSNING
Foreningens opløsning kræver godkendelse af to på hinanden følgende generalforsamling med et stemmeflertal på mindst 2/3 af de stemmeberettigede.
Foreningens evt. formue anvendes efter generalforsamlingens beslutninger i overensstemmelse med foreningens formål.
rev. 28.02. 2023
Ved valg af ja til billeder under “Samtykke til billeder” giver du samtykke i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra A, til, at Thorning Idrætsforening må behandle dine personoplysninger ved offentliggørelse af billeder af dig og/eller billeder, hvor du er en del af hovedfokus for billedet. Formålet med behandling af dine personoplysninger er at din idrætsforening kan lave nyheder og andre relevante opslag. Samtykket gives frivilligt, og der er ingen negative konsekvenser forbundet med det, hvis du vælger ikke at give dit samtykke. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte Formanden for den pågældende idrætsgren i Thorning Idrætsforening. Tilbagekaldelse af samtykket berører ikke lovligheden af behandlinger/offentliggørelser, der er sket forud for din tilbagetrækning af samtykket. Det er Thorning Idrætsforening, der er dataansvarlig for de billeder, der bliver offentliggjort af dig. Nedenfor gives en beskrivelse af forskellige billedtyper.
Portrætbillede
Et portrætbillede er et billede, hvor den registrerede sportsudøveren, er tydeligt i (hoved)fokus for billedet.
Det kan eksempelvis være en situation, hvor idrætsforeningen offentliggør en nyhed om, at du har vundet et stævne, fået en pris eller lignende.
Fokusbillede
Disse typer billeder er taget i situationer, hvor en eller flere optræder sammen, men også er i (hoved)fokus for billedet.
Det kan eksempelvis være i forbindelse med medaljeoverrækkelser til et stævne, hvor flere fotograferes sammen til en nyhed eller lignende.
Situationsbillede her behøves ikke samtykke
Situationsbilleder er billeder, hvor ingen personer er i (hoved)fokus, men hvor der tages billede af den situation, som personerne befinder sig i.
Det kan eksempelvis være billeder i en hal under et stævne, hvor ingen af sportsudøverne er i fokus, men hvor billedet tages for at vise selve begivenheden.
Thorning Idrætsforening behandler disse fotos på baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, hvilket betyder, at Thorning Idrætsforening har taget stilling til billedet og vurderer, om de der måtte optræde på billedet, har en interesse i at billedet ikke offentliggøres der overstiger den interesse, som Thorning Idrætsforening har i at offentliggøre billedet. Thorning Idrætsforening tager i den forbindelse også højde for, at den situation der fremgår af billedet, ikke er krænkende for dig.
Hvis du vil foretage Ændringer af personfølsomme oplysninger